
VI PRÆSENTERER BEOVISION 14
BeoVision 14 er designet til at gøre din underholdning tilgængelig på en så enkel og brugervenlig måde som muligt. Du får fuld kontrol over alle tilsluttede enheder fra én fjernbetjening, BeoRemote One.
Beovision 14 fås i skærmstørrelserne 40” og 55”. Placeringsmulighederne er mange. Vælg mellem manuelt eller motoriseret vægbeslag, motoriseret gulvstand eller easel stand (læs mere herom nedenfor).
NYT VISUELT ELEMENT
BeoVision 14 fås med en ny højttalerfront i træ, som vil løfte designet til et nyt klassisk niveau og matche træet på flere af vores nyeste musiksystemer og højttalere. Træfronten er hentet direkte fra lamelfronterne på vores elegante BeoLab 18, hvilket skaber en utrolig smuk synergi mellem de to ikoniske produkter.
ANDRE FUNKTIONER
BeoVision 14 er hjemmets naturlige centrum. Bag de forførende linjer og det slanke ydre gemmer sig et væld af nyskabelser og funktioner:
- Android Smart TV
- Knivskarpt Ultra High Definition (4k) billede. LCD-skærm med LED-backlight dæmpning
- Antirefleksbehandlet glasflade
- Integreret trevejs-højttalersystem, to basporte og surround sound-modul med mulighed for tilslutning af eksterne højttalere
- Mulighed for tilslutning af USB-baseret harddiskoptager, hvilket gør det muligt at optage et program og se et andet program samtidig
- Spotify er integreret
- DLNA mediecenter
- 360-graders sensor analyserer lysforholdene i rummet, så skærmens lysstyrke altid er optimal – dag og nat
- Plads til indbygning af AppleTV eller Chromecast, som kan betjenes via din Bang & Olufsen fjernbetjening eller din enhed
- BeoLink Multiroom – Læs mere her
Book en fremvisning hos os i butikken, og oplev dette smukke Bang & Olufsen TV og alle dets funktioner live.
Book en fremvisning FRA DKK 1.280,- / MND.

PLACERINGSMULIGHEDER
BeoVision 14 kan placeres på tre måder. Du kan vælge mellem vægbeslag (manuelt eller motoriseret), gulvstand eller staffelistand. Hver placering har sit helt eget unikke udtryk, det handler blot om at vælge den løsning, der passer ind i lige netop dit hjem.
PÅ GULVET
Gulvstanden giver mulighed for at dreje tv’et fra side til side vha. din Bang & Olufsen fjernbetjeningen. Ved at indstille en fast position, vil BeoVision 14 automatisk bevæge sig hertil, når du tænder for tv’et.
STAFFELISTAND
TV’et hviler på to små fødder og placeres i en let tilbagelænet position. Giver et cool og diskret udtryk.
PÅ VÆGGEN
Så snart du trykker play på fjernbetjeningen, drejer det motori- serede BeoVision 14 vægbeslag automatisk ud til den indstillede vinkel. Beslaget kan monteres i både venstre og højre side på tv’et og dreje op til 90 grader ud fra væggen, så du får den optimale tv-vinkel. Vægbeslaget fås også med manuel drejefunktion.
Se priser på stande og beslag her.
BILLEDET
Ved at integrere UHD/4K LCD-skærmen med en antirefleksbehandlet glasflade tilbyder BeoVision 14 et utroligt klart og kontrastfuldt billede – selv i dagtimerne. Farver, der nærmest springer ud af skærmen og giver forventningens glæde en helt ny dimension.
AUTOMATIC PICTURE CONTROL SENSOR
Øverst i aluminiumsrammen sidder en diskret sensor, der konstant måler og analyserer lysforholdene i rummet for at sikre den optimale og mest behagelige billedoplevelse. Selv det lys, som reflekteres på hvide vægge bag tv’et, måles og indberegnes.


LYDEN
Hos Bang & Olufsen er lyd en kunst. Hver eneste detalje, hver eneste lydbølge, er skabt med passion, præcision og raffinement. BeoVision 14 er ingen undtagelse. Form og lyd er omhyggeligt justeret af mennesker og afspejler perfekt vores stræben efter akustisk perfektion. Med andre ord et Smart TV, der er indstillet til at fange dine sanser.
EXEPTIONEL LYDKVALITET
Med et trevejs-højttalersystem og to basporte under skærmen er lyden i denne integrerede løsning bedre end i noget andet TV på markedet. God lyd i TV’erne er et kendetegn for Bang & Olufsen, og alle de avancerede teknologoer er designet, så TV’et kan tilpasses forskellige brugsscenarier – se film, lytte til musik eller spille spil – og altid præstere bedst muligt.
OPGRADERINGER
Det indbyggede trevejshøjttalersystem har mere end rigeligt med styrke til de fleste hjem. Hvis du vil have større lyd, kan du dog altid udvide løsningen til en fuld surroundsound-oplevelse ved at tilslutte ekstra Bang & Olufsen front- og baghøjttalere trådløst eller kablet, så du kan få den ultimative filmoplevelse med optimal billed- og lydkvalitet.
FORBIND DET HELE
Med Bang & Olufsen kan du integrere BeoVision 14 i dit eksisterende Master Link system. BeoLink Converter gør det muligt at forbinde BeoVision 14 med dine musiksystemer og højttalere og distribuere lyden fra tv’et i hele hjemmet.
Via Master Link systemet kan du afspille musik fra musiksystemet i samme rum eller andre steder i hjemmet via de højttalere, der er tilsluttet tv’et. Oplev brugervenligheden ved BeoLink systemet, som gør det muligt at tage musikken med dig fra rum til rum eller slukke for alle tilsluttede enheder med et tryk på standbyknappen.
Bang & Olufsens fjernbetjening BeoRemote One er en enkel og klassisk løsning skabt til brugervenlighed og lang batterilevetid. Og så ligger den ergonomiske fjernbetjening perfekt i hånden. BeoRemote One BT er inkluderet ved køb af et BeoVision 14 TV.

UNDERSTØTTER BEOLINK MULTIROOM
BeoLink Multiroom forener dine Bang & Olufsen produkter i et enkelt trådløst system. Spil forskellig musik i forskellige rum, eller samme musik i hele dit hjem på samme tid, så du får en fuldendt lytteoplevelse, selvom du bevæger dig rundt i huset.
Multirumsfunktionaliteten er blevet tilføjet som en gratis softwareopdatering, og vil derfor være tilgængelig, hvis du allerede er den lykkelige ejer af dette smukke fladskærms TV.