24 TIMER TIL ÅBNING AF B&O FREDERIKSBERG

Bang & Olufsen Frederiksberg

De sidste to måneder har vi og håndværkerne arbejdet på højtryk for at nå hertil. Der er ikke en kvadratcentimeter i de 400 m2 store lokaler, der ikke er blevet opfrisket og mødt med en kærlig hånd. Det har krævet over 20 designtegninger før den endelige og perfekte indretning af butikken var på plads, og nu står vi endelig klar til at byde alle velkommen med exceptionelle oplevelser inden for lyd, billede og design.

B&O Frederiksberg - renovering

Vi tæller ned til i morgen kl. 10.00, hvor vi slår dørene op til vores 400m2 nyrenoverede butik i to plan. Med det nye butikskoncept vil vores kunder få den fulde oplevelse af Bang & Olufsens produkter. Det er som at gå på opdagelse i teknologiens verden og opleve musik og lyd med alle sanser.

Blog_åbning_1

Det har været en stor og omfattende ombygning med fokus på masser af elektroniske finesser, godt håndværk og lækre detaljer i både produkter og indretning, og vi glæder os til at byde både eksisterende og nye kunder velkommen i vores nye butik, som samtidig har det stærkeste udvalg af produkter i mange år.

B&O Frederiksberg - klargøring