Earset Test

Earset White - Blogindlæg
Earset GraphiteBrown Materialer - B&O

MATERIALERNE

Earset er fremstillet af de bedste og mest robuste materialer. Overfladen i anodiseret aluminium giver en større dybde i både farve og finish.

  1. Huset i polymerkomposit er udstyret med en plade i anodiseret aluminium med et lasergraveret B&O-logo. Aluminiummet har en diamantslebet kant og en radialt poleret overflade, der fanger og reflekterer lyset.
  2. Stemplet er fastgjort til ørebøjlen ved hjælp af en sekskantskrue, og understreger dermed de mekaniske idealer, der har inspireret til designet.
  3. Det aluminium, der anvendes til teleskopstemplet, giver en glidende og friktionsløs og nærmest hydraulisk bevægelse af teleskopstemplet.
  4. Den ikoniske ørebøjle er lavet af børstet aluminium med dele af blødt gummi, så den er behagelig at have på og sidder godt fast.
  5. Gitteret på ørestykket sikrer en optimal spredning af lyden. Det er designet med inspiration fra hulmønsteret på Beoplay A1 højttaleren.
  6. Fjernbetjeningen på kablet er indkapslet i anodiseret aluminium og har en indbygget mikrofon og tre knapper til styring af musikken.

LYDEN

Akustikken i Earset er bygget op omkring en 14,2 mm højttalerenhed med en neodymmagnet. Det akustiske kabinet bag højttalerenheden har to akustiske ventilationshuller og en basport, der optimerer lyden. De digitale equalizere inde i Bluetooth-chipsættet bruges til den sidste finjustering af lyden.

Earset er lavet til musik og har en stor og kraftfuld lyd, der er nøje afstemt af Bang & Olufsens anerkendte akustikingeniører. Det er den samme lydingeniør, der har justeret lyden som på det oprindelige Earset fra 1990’erne.

Ørestykkets placering i øret er blevet justeret, så det nu står optimalt, med et kabinet, der er vinklet let ind mod øret – det giver ikke kun en bedre lyd, men sørger samtidig for, at der lækker mindre lyd fra hovedtelefonerne.

Earset Graphite Brown - Trådløse earphones

Musikforbruget er i stigende grad blevet trådløst siden 1990’erne
– og det er Earset nu også. Med den digitale Bluetooth-platform kan du nu kommunikere trådløst med din smartphone.

Earset Graphite Brown - Front x 3 - Forarbejdning
Earset Graphite Brown - Front x 3 - Forarbejdning

FORARBEJDNINGEN

Ligesom alle mennesker er forskellige, er alle menneskers ører også forskellige. Både ørets ydre konturer og indre former er unikke for alle mennesker, og det udgør noget af en udfordring i forhold til at designe en løsning, der passer perfekt til den enkelte.

Earset er fremstillet af de bedste og mest robuste materialer. Armens, stemplets og ørebøjlens unikke konstruktion giver en hidtil uhørt stor fleksibilitet, så Earset kan tilpasses til det enkelte øres form og drejes og strækkes i tre forskellige dimensioner.

Mens nogle earphones tager højde for denne forskel i det indre øre ved hjælp af forskellige ørestykker, er udgangspunktet for Earset et andet. Earset fylder ikke så meget i øregangen som de fleste andre earphones på markedet, men sidder kun lige inde i øret, hvor de ikke blokerer øregangen. Det gør dem ikke kun behagelige at have på, men gør det også muligt at høre lydene fra omgivelserne, uden at det forringer lydkvaliteten.

Køb Earset i vores butikker på Frederiksberg og Lyngby eller lige her i vores webshop – Vi sender fragtfrit i hele Europa.

Earset vejl. udsalgspris: DKK 2.299,-

Opdatering:

Earset er et udgået produkt – Se vores nuværende produktsortiment af Bang & Olufsen høretelefoner.