
EARSET
EKSKLUSIVE TRÅDLØSE EARPHONES
Earset er vores nye trådløse høretelefoner med perfekt pasform, justerbar ørebøjle og lyd i verdensklasse med Bang & Olufsen Signature Sound. Det nye Earset opdaterer designet fra det gamle Earset med ny trådløs lydteknologi, bedre lyd og øget komfort – Earset har det hele:
FORM, FUNKTION & FLAIR
Med Earset tilføjer vi endnu en trådløs høretelefon til B&O familien. Earset er videreudviklingen af et Bang & Olufsen designikon. Eksklusive trådløse earphones med perfekt pasform og justerbar ørebøjle. Kombinerer avanceret trådløs lydteknologi med et ikonisk design. Sammen med vores trådløse Beoplay H5 og vores fuldt trådløse Beoplay E8, fuldender Earset vores sortiment indenfor trådløse in-ear høretelefoner.
- Videreudvikling af et designikon
- Robuste og holdbare materialer
- Skabt til komfort med et fleksibelt justeringssystem
- Trådløs Bang & Olufsen Signature Sound
- Op til 5 timers batterilevetid
- Fjernbetjening på kabel med mikrofon og 3 knapper

DESIGNPROFIL
De første streger i designet blev tegnet i 1990’erne og havde et stærkt fokus på armens, stemplets og ørebøjlens arkitektur. Earsets ikoniske design er grundlæggende industrielt og skabt til komfort, præcision og fleksibilitet med rødder i behovet for et produkt, der kunne tilpasse sig ørerne. Det er et eksempel på, hvordan ingeniørkunst og design går hånd i hånd for at skabe en genstand, der er lige så smuk, som den er praktisk og anvendelig.
Det fine anodiserede aluminium og de bløde gummidele giver mulighed for enkel justering og stor fleksibilitet, uden at det går ud over komforten. Den præcise, mekaniske friktion i stemplet og brugen af sekskantskruer understreger den iboende mekaniske enkelhed i Earset. Aluminiumsoverfladerne understreger det eksklusive look, mens det bløde gummi gør Earset robust og modstandsdygtig over for ridser.


TRÅDLØS B&O LYD
Musikforbruget er i stigende grad blevet trådløst siden 1990’erne – og det er Earset nu også. Med den digitale Bluetooth-platform kan du nu kommunikere trådløst med din smartphone.
Earset er lavet til musik og har en stor og kraftfuld lyd, der er nøje afstemt af Bang & Olufsens anerkendte akustikingeniører. For at sikre en så høj grad af ekspertise som muligt er det den samme lydingeniør, der har justeret lyden som på den oprindelige Earset fra 1990’erne.
Akustikken i Earset er bygget op omkring en 14,2 mm højttalerenhed med en neodymmagnet. Det akustiske kabinet bag højttalerenheden har to akustiske ventilationshuller og en basport, der optimerer lyden. De digitale equalizere inde i Bluetooth-chipsættet bruges til den sidste finjustering af lyden.
Ørestykkets placering i øret er blevet justeret, så det nu står optimalt, med et kabinet, der er vinklet let ind mod øret – det giver ikke kun en bedre lyd, men sørger samtidig for, at der lækker mindre lyd fra hovedtelefonerne.
”De akustiske udfordringer, vi stod overfor dengang, er de samme som i dag – ergonomien. For at få en god lyd er man også nødt til at beskæftige sig med ergonomien. Da vi har bevæget os væk fra den lidt dybere pasform inde i øret, som man fortrinsvis brugte tidligere, skulle vi nu tilpasse formen på hovedtelefonerne til ørets form, da den nu skulle sidde i øremuslingen med støtte fra en ørebøjle. Ørestykket lukker nu ikke øret så meget til, og det får lyden til at føles klarere og giver i højere grad lyde fra omgivelserne lov til at slippe ind – og det er en af hovedårsagerne til, at mange musikere og sangere har foretrukket denne hovedtelefon, når de har optrådt.”
Knud-Erik Lauridsen
Bang & Olufsens
Executive Sound Engineer
LYDEN
Earset er lavet til musik og har en stor og kraftfuld lyd, der er nøje afstemt af Bang & Olufsens anerkendte akustikingeniører. Ørestykket er designet, så det har en behagelig pasform, der gør det muligt at høre lydene fra omgivelserne, uden at forringe lydkvaliteten eller lække for meget lyd og dermed forstyrer dine omgivelser.
FLEKSIBEL JUSTERING
Det fleksible justeringssystem giver mulighed for at indstille vinklingen af ørestykket, højden på stemplet og ørebøjlens position, så den passer perfekt til ørerne. Det giver maksimal fleksibilitet, uanset hvad du foretager dig.
DESIGNET
Earsets ikoniske design er skabt til komfort, præcision og fleksibilitet og med respekt for Bang & Olufsens designtraditioner. De første streger i designet blev tegnet i 1990’erne og havde et stærkt fokus på armens, stemplets og ørebøjlens arkitektur og med et ønske om at skabe en høretelefon, der kunne tilpasse sig ørerne.
BATTERI
Med et genopladeligt litium-ion batteri, giver Earset dig 5 timers effektiv batterilevetid og er dermed den perfekte ledsager til de daglige aktiviteter. Hovedtelefonerne oplades hurtigt og nemt via USB-C, så de altid er klar til det næste eventyr.
MATERIALERNE
Det anodiserede aluminium gør det muligt at opnå en glidende og friktionsløs bevægelse af teleskopstemplet. Anodiseringen af aluminium giver mulighed for at integrere farverne endnu mere i materialet og giver større dybde i farverne og øget holdbarhed. Når Earset ikke er i brug, kan de opbevares sikkert i den medfølgende taske.


SKABT TIL KOMFORT
Mens nogle earphones tager højde for denne forskel i det indre øre ved hjælp af forskellige ørestykker, er udgangspunktet for Earset et andet. Earset fylder ikke så meget i øregangen som de fleste andre earphones på markedet, men sidder kun lige inde i øret, hvor de ikke blokerer øregangen. Det gør dem ikke kun behagelige at have på, men gør det også muligt at høre lydene fra omgivelserne, uden at det forringer lydkvaliteten.

ONE SIZE FITS ALL
Ligesom alle mennesker er forskellige, er alle menneskers ører også forskellige. Både ørets ydre konturer og indre former er unikke for alle mennesker, og det udgør noget af en udfordring i forhold til at designe en løsning, der passer perfekt til den enkelte.
Earset er fremstillet af de bedste og mest robuste materialer. Armens, stemplets og ørebøjlens unikke konstruktion giver en hidtil uhørt stor fleksibilitet, så Earset kan tilpasses til det enkelte øres form og drejes og strækkes i tre forskellige dimensioner.


LÆS VORES BLOGINDLÆG
Vi går i dybden med materialerne, lyden og forarbejdningen af Earset.
Bliv klogere på detaljerne og få et overblik over Earset’s mange smarte funktioner.
Rigtig god læselyst!